Tørdokken på Rømø Havn vil danne rammen om Buddy Hollys musik.
Den 23. september kl. 16.00, vil en broget blanding af musikere og sangere, fortælle Buddy Hollys historie gennem musik, ord og billeder.
Et kor, et band, en konferencier, to solister og et dansepar, vil skabe det univers, der var Buddy Hollys. Et univers der, i de opbyggelige 50’ere var nyt i musikkens verden, ikke mindst takket være Buddy Holly.
Buddy Holly var en af de første til at lancere Rock and Roll musikken, han er blevet beskrevet som den mest indflydelsesrige og kreative kraft i genrens barndom.
Mange senere bands har sagt om Buddy Holly, at han var en enorm inspirationskilde, bands som The Beatles, The Rolling Stones, The Beach Boys, Bob Dylan og mange flere. Dette på Trods af hans meget korte karriere, 5 år varede den. Buddy Holly faldt ned med en flyvemaskine i 1959, da han var på vej til at blive en megastjerne.
Buddy Holly blev født den 7. september 1936, så i år ville han være blevet 82 år.
Et band: Buddy Holly Band, hvis medlemmer er Per Vodder på trommer, Per Baj på lead guitar, Flemming Pedersen på rytmeguitar og Klaus Kruse på basguitar og med Tanja Vodder som solist.
Et Rytmisk kor: Sing’n Swing fra Skærbæk under ledelse af Tove Tersbøl. Et kor med et stort engagement og et bredt repertoire.
En Konferencier: Martin Larsen, en mand med stor viden om Buddy Holly.
To solister: Mads Bjørn og Kirstine Bonde. Mads Bjørn, musikeren med den karakteristiske lyd, sanger og sangskriver, der har flere indspilninger bag sig og som har samarbejdet med mange spændende musikere, som Lis Sørensen, Carpark North og Teitur. Kirstine Bonde, som tidligere har besøgt Rømø i samarbejde med Sing’n Swing. Hun er klassik uddannet, men er mere og mere blevet optaget af den rytmiske musik. Hun er aktuel med en solo debut-plade, indeholdende egne kompositioner og 70’er og 80’er klassikere som ”Don’t give up” og ”Time after Time”.
Et Danse par: Dansere fra Husted danseinstitut i Kolding, de to dansere kommer til Rømø, direkte fra DM i latinamerikanske dans. Sidst de deltog blev de Danmarksmestre.
Tilsammen et stærkt team, der vil fejre Buddy Hollys 82- års fødselsdag, ved at fylde Tørdokken med hans musik, med respekt for hans lyd, men også ved at bringe den nærmere vore dages musik. En opgave der er overladt til Mads Bjørn og Kirstine Bonde.
Vi vil binde buketten, jeg håber du kommer og modtager den.